Regler og ansvar
Kend reglerne for vinter og have
Her finder du et grundigt overblik over de regler, der typisk er relevante for snerydning, glatførebekæmpelse, private fællesveje, hæk, hegn og skel.
Vinter
Regler for snerydning og glatførebekæmpelse
Det afgørende er først at kende vejtypen. Reglerne er forskellige for offentlige veje, fortove og private fællesveje, og kommunen kan fastsætte lokale bestemmelser om udførelsen.
1. De grundlæggende regler
Hvem har ansvaret på offentlige veje?
På offentlige veje og stier er det vejmyndigheden, der har pligt til snerydning og glatførebekæmpelse. I byer og bymæssige områder kan grundejere dog pålægges pligt for det nærmeste fortov eller stiareal ud for ejendommen.
Hvornår skal sne ryddes?
Når en grundejer er omfattet af en snerydningspligt, skal fortov, sti eller andet relevant færdselsareal ryddes snarest muligt efter snefald. Kommunen eller vejmyndigheden kan fastsætte mere konkrete lokale regler om udførelsen.
Hvornår skal der glatførebekæmpes?
Glatføre skal håndteres snarest muligt efter, at den opstår. På private fællesveje nævner loven grus, sand eller lignende, og kommunen kan fastsætte nærmere regler om hvilke midler der må bruges.
Trapper til ejendommen
I byer og bymæssige områder har grundejere altid pligt til at snerydde, glatførebekæmpe og renholde trapper til deres ejendom. På private fællesveje gælder tilsvarende særskilte regler for trapper.
2. Offentlig vej, fortov og sti
Fortov og sti ud for ejendommen
En grundejer kan kun pålægges pligt for det fortov eller stiareal, der ligger nærmest ejendommen og i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen.
10-meter-reglen – hvad betyder den?
Vejloven siger, at en grundejer højst kan pålægges pligt for et fortovs- eller stiareal i en bredde på 10 meter. Det er altså ikke en generel regel om, at alle altid skal rydde 10 meter ud fra skel.
Brandhaner og trafikinstallationer
Hvor grundejeren har snerydningspligt, skal pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe samt installationer til trafikregulering holdes fri for sne.
Kommunen bestemmer omfang og rækkefølge
Vejmyndigheden fastsætter selv omfang og rækkefølge for vintervedligeholdelse af offentlige veje og kan offentliggøre mere detaljerede lokale vinterregler.
3. Privat fællesvej
Hvem kan få pligten?
Kommunen kan bestemme, at ejere af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej og har vejret, skal snerydde, glatførebekæmpe og renholde den del af vejen, der ligger nærmest ejendommen.
Ikke automatisk 'til midten af vejen'
Mange vejledninger beskriver ansvaret som rydning til vejmidten, men Privatvejsloven bruger formuleringen den del af vejen, der ligger nærmest ejendommen. Den konkrete fordeling afhænger derfor af kommunens beslutning og vejens forhold.
Tidspunkt og placering af sne
Kommunen kan fastsætte regler om tidspunkter for snerydning og om, hvor snebunker må placeres.
Tilsyn og udførelse for ejerens regning
Kommunen fører tilsyn. Hvis pligten ikke bliver udført rettidigt eller tilfredsstillende, kan kommunen om nødvendigt få arbejdet udført for den forpligtedes regning.
4. Tidspunkter og lokale regler
Lovens udgangspunkt
De nationale love bruger formuleringer som 'snarest muligt' efter snefald eller efter glatføre opstår.
Kommunen kan fastsætte klokkeslæt
Kommunen eller vejmyndigheden kan fastsætte mere konkrete regler om tidspunkter og udførelse. Derfor skal du kontrollere det lokale vinterregulativ.
Hvad med kl. 7–22?
Tidsrummet 7–22, og 8–22 om søndagen, omtales ofte i branchevejledninger og lokale praksisser. Det bør ikke læses som ét universelt klokkeslæt direkte fastsat i de nationale vejlove.
Sneen må ikke bare flyttes vilkårligt
Kommunen kan fastsætte regler for placering af snebunker, og sne må ikke placeres, så den skaber problemer for færdslen eller blokerer installationer, der skal holdes fri.
Regler efter ejendomstype
Hvem skal især have styr på vinteransvaret?
Private boligejere
Afklar først vejtypen og kommunens lokale vinterregler. Ved offentlig vej kan du være pålagt ansvar for fortov eller sti, mens trapper til ejendommen har en særskilt pligt i byområder.
Lejeboliger
Den offentligretlige pligt knytter sig til grundejeren efter vejreglerne. Hvem der praktisk udfører arbejdet kan være fordelt i lejeaftale, husorden eller drift, så lejere bør afklare ansvaret med udlejer.
Andels-, ejer- og grundejerforeninger
Fælles fortove, stier, trapper og private fællesveje kræver en klar ansvarsfordeling. Foreningen bør kende vejstatus og kommunens konkrete regler for ejendommen.
Virksomheder
Ud over vejreglerne skal arbejdsstedets færdselsveje og -arealer være indrettet, så ansatte kan færdes uden fare. Virksomheder bør derfor have styr på både grundejerpligt og arbejdsmiljøkrav.
Ofte misforståede snerydningsregler
Gælder kl. 7–22 overalt i Danmark?
Nej, ikke som ét fast klokkeslæt direkte i Vejloven eller Privatvejsloven. Lovene siger blandt andet 'snarest muligt' og giver kommunen eller vejmyndigheden mulighed for at fastsætte nærmere lokale tidspunkter. Derfor kan du møde 7–22 eller 8–22 om søndagen i lokale regler og vejledninger, men du bør kontrollere din kommune.
Skal jeg altid rydde 10 meter fra skel?
Nej. På offentlig vej handler 10 meter i Vejloven om den maksimale bredde af det fortovs- eller stiareal, en grundejer kan pålægges at vedligeholde. Det er ikke en universel 10-meterzone omkring alle ejendomme.
Skal jeg altid rydde selve kørebanen på en privat fællesvej?
Det afhænger af kommunens beslutning efter Privatvejsloven, vejstatus og din vejret. Kommunen kan pålægge tilgrænsende ejere med vejret vintervedligeholdelse af den del af vejen, der ligger nærmest ejendommen.
Kan kommunen få arbejdet udført, hvis jeg ikke gør det?
Ja. På både offentlige fortovs-/stiforpligtelser og private fællesveje kan myndigheden efter reglerne lade manglende arbejde udføre for den forpligtedes regning.
Vinterservice gennem SeasonGo
Få hjælp til snerydning og glatførebekæmpelse
Når du har afklaret, hvilke arealer du har ansvar for, kan du beskrive opgaven i SeasonGo og blive matchet med relevante vinterpartnere i dit område. Vælg en enkelt opgave eller en fast vinteraftale.
Have
Regler om hæk, hegn, skel og haveaffald
Havesiden er enklere end vinterreglerne, men Hegnsloven, trafiksikkerhed og kommunale affaldsregler kan stadig være relevante før arbejdet går i gang.
Fælleshegn og eget hegn
Hegnsloven skelner mellem fælleshegn og egne hegn. Et fælleshegn står i skel, mens et eget hegn står på egen grund langs skellet.
Højde og nabohensyn
Et eget hegn må ikke påføre naboen større ulemper end et fælleshegn. Højde og udformning kan afhænge af hegnstype, placering, afstand til skel og den konkrete situation.
Hegn mod vej
Hegn må ikke hindre den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger eller vejsving eller være til ulempe for færdslen.
Grene over skel
I visse situationer må naboen afkappe grene i skellinjen, fx hvis de vokser ind gennem hegnet, skader hegnet eller hindrer nødvendig færdsel med redskaber og maskiner. Det er ikke en generel ret til at klippe alle grene over skel.
Haveaffald
Haveaffald må som udgangspunkt ikke brændes af. Kommunen kan have særlige undtagelser, så det lokale affaldsregulativ bør kontrolleres.
Haveservice gennem SeasonGo
Få hjælp til havearbejdet
Når du har afklaret, hvad der gælder for din hæk, dit hegn, skel eller haveaffald, kan du beskrive opgaven i SeasonGo og blive matchet med relevante havepartnere i dit område.
Vigtigt om lokale regler
Siden giver et generelt overblik over reglerne. Kommunen eller vejmyndigheden kan have fastsat lokale bestemmelser om blandt andet tidspunkter, metoder, arealer og placering af sne. Ved tvivl om en konkret ejendom bør du kontrollere kommunens vinterregulativ eller kontakte kommunen.